Aug08

Camping liv

Der sprang en gnist, da brødristeren blev sat i stikkontakten. Laserprinteren der stod i nærheden flyttede sig bekymret, med ordnende; ”pas dog på, du ender med at brænde hele hytten af.” Mens varmen spredte sig holdt den sagte knirken op, campingvognen var ved at få varmen og rystede ikke længere af kulde. Han var ved at være en gammel sag og nattens tordenvejr og regnen, der stadig ingen ende ville tage, var ved at være for meget for hans sarte sjæl.

”Ja ja, vi skal passe på, men vi er også nød til at holde varmen” udbrød campingvognen og fortsatte ”det er ikke os alle der har indbygget varmelegeme, men i det mindste larmer vi ikke så meget når vi arbejder.” Man kunne i det samme høre et rustent grin fra både brødristeren, der nu var ildrød, og lampen i loftet.

”Jeg er en laserprinter, og jeg larmer aldeles ikke, ikke i forhold til den larm der var fra dig da regnen var alder værst i nat, det var umuligt at lukke et øje.” 2 mobiltelefoner var hurtige til at bakke printeren op, de syntes også at regnens trommen på campingvognen havde været så slem, at man ikke kunne høre deres egne opkald.

Campingvognen gav et knirk fra sig, nok var han gammel, men han var stadig klogest af dem alle, ”hvis I synes det larmer for meget, når regnen trommer på mit tag, er I velkommen til at forlade varmen og gå ud i regnen.” Hverken printeren eller de 2 mobiltelefoner sagde noget…

Det klarede dog på i løbet af dagen og det blev en smuk dag i Thorning, læserprinteren forlod dog aldrig campingvognen.

Posted in Dagbog