Aug13

Dagdrømmeri

Klik klik.. klik klik.. klik klik, det er hovens lyd mod asfalten. Man sidder stille og vugger i vognen, solen varmer ansigt og jeg spekulerer et kort sekund på om jeg har husket at tage solcreme på. Mens jeg sidder der i vognen og lader mig tage med på en forunderlig rejse ned af Hærvejen, ruller den ene glade tanke ind over mig efter den anden. Jeg har oplevet så meget på så kort en tid. Nørre Snede som vi lige har forladt, har været fuld af oplevelser og glade mennesker. Fra heste forestillingen ”Pooka” jeg nåede at se to gange til et hyggeligt gade bal, hvor beboer og karavane folk kom til at kende hinanden bedre. Mit dagdrømmeri bliver stoppet da hestevognen brat stopper, det er blevet tid til at spise frokost. Jeg glæder mig allerede til at se hvad den næste by byder på, nye oplevelser, nye mennesker.

Posted in Dagbog